Jeg har arbejdet sammen med Eric i et godt stykke tid nu. Og indtil i går har jeg altid opfattet ham som arrogant og snobbet. Som en, der tænker, at han er bedre end de andre. Som en, der altid skal latterliggøre alting. Som en – og det generer mig virkelig –, der synes, at noget så vidunderligt som jul er mega irriterende og kedeligt. 

Men i går lærte jeg en anden side af ham at kende – takket være et pudsigt tilfælde.

Faktisk kunne det ikke have været mere pudsigt – og pinligt: Tilfældighederne ville det nemlig sådan, at vi to – af alle mennesker – mødtes i saunaen. Og så sad vi der nøgne i et godt kvarter og svedte ved over 85 grader.

Så pinligt! Men kun det første øjeblik. Hurtigt kom en god snak i gang. Måske var det gløgg-gusen, eller måske er det bare sådan, at man ikke længere spiller en rolle, når man sidder der i sit Adam- eller Evakostume. Jeg ved det ikke.

Efter saunabesøget drak vi noget i baren og snakkede om løst og fast. Det var ikke den selvkloge og bedrevidende Eric fra arbejdet, der sad der ved siden af mig i badekåbe, men en rigtig sympatisk Eric.

Til slut sagde han, at vi jo godt kunne mødes en gang over et glas – uden for arbejdet og saunaen.

Jeg ved ikke, om han mente det sådan. Men i mine øren lød det næsten, som om han inviterede mig på en date. Det ramte mig uventet, og som svar mumlede jeg noget uforpligtende.

Alexa, spil “Baby It’s Cold Outside”.