Det ville jeg aldrig have drømt om, at jeg en dag skulle savne Nisse-Julies nynneri og hektiske indtastningsstil. 

Men i dag havde jeg det sådan. Flere gange har jeg taget mig selv i at kigge på indgangen og så på klokken.

Men i dag kom Julie ikke med den sædvanlige lille forsinkelse. Hun havde sygemeldt sig på grund af en forkølelse. 

Jeg har stadig svært med at forstå, hvad der præcist hændte i saunaen i forgårs. 

Vi har jo været kolleger i et godt stykke tid nu, siddet på samme kontor og haft masser af muligheder for at smalltalke.

Men af den ene eller anden grund har det aldrig klikket mellem os, og vi plejede at holde os fra hinanden.

I forgårs var alt anderledes. Og jeg mener ikke bare den særlige setting og dresscode. 

Jeg håber bare, at jeg ikke var for pågående med min invitation. 

Er fuldstændig ude af træning i disse ting.

Siri, spil “The Longest Time”.