Hvert år, omkring den 10. december, når de første skønne julearrangementer, som åbning af julemarked, vinterbasar, fælles julesang, julefest i forsamlingshuset og julesauna er forbi, får jeg en rigtig grim forkølelse. Det er som om min krop minder mig om, at den har brug for en pause.

Altså en pause fra at være på farten hele tiden. Ikke en pause fra juleglæderne. Dem kan man heldigvis hente sig ind i stuen. 

Med mine elskede julefilm er jeg allerede i gang med den anden runde. Jeg ved, det er en smule overdrevet – selv efter mine standarder. 

Det er bare sådan, at jeg nåede et følelsesmæssigt lavpunkt i slutningen af oktober. Og det, som hjælper mig bedst i disse tilfælde, er sentimentale og sjove julefilm. “Love Actually” (ser jeg hver jul, afhængig af humøret op til tre gange), “Miraklet på Manhattan”, “The Holiday”, “Christmas Chronicles”, “En lyslevende jul” og så videre.

Lige nu ser jeg den første sæson af den norske romantiske komedie “Hjem til jul”. Den er så god, så jeg tror ikke, at jeg vil kæmpe mod min hang til binge watching og bare se den anden sæson med det samme. Det hjælper bedre end hvilken som helst medicin – mod min blues og mod forkølelsen.

Og så behøver jeg ikke hele tiden tænke på, hvad jeg skal sige, når Eric vil invitere mig til noget.

Alexa, spil “The Trouble With Love Is”.

Hjem til jul, Netflix,
Ida Elise Broch