Hvor er det dog synd, at det altid går så hurtigt. Halvdelen af december er allerede forbi, den trejde søndag i advent står før døren!
Gaverne er jeg selvfølgelig klar med. Jeg har aldrig forstået folk, der i sidste øjeblik render rundt i butikkerne og fortvivlede køber hvad som helst – bare for at have noget.
Jeg juleshopper året rundt. Hver gang, jeg ser noget, som jeg tænker, at en af mine elskede kunne bruge, så køber jeg det. I år havde jeg allerede alle gaver til mine venner og min familie i slutningen af oktober.
Nu overvejer jeg bare, om jeg ikke også skal købe en lille gave til Eric. Langsomt men sikkert hører han nemlig til den udvidede kreds af personer, jeg synes om.
Udvidet kreds af personer, jeg synes om?! Hvem prøver jeg egentlig at narre? For at være ærlig: han er fuldstændig min type, har altid været det. Og han har i længere tid haft en særlig plads i mit hjerte. Det var bare hans bedrevidenhed og Scrooge-nummeret, som holdt mig på afstand.
Men siden den aften i saunaen er han som et andet menneske. Hvis jeg tvivler lidt endnu, så er det bare, fordi vi sidder på samme kontor – overfor hinanden! Hvis det går galt mellem os, så bliver jeg nødt til at søge et nyt job … jamen – den tid, den sorg.
I aften står den på teaterbesøg med min lillesøster. Vi skal se alle tiders julefortælling: “Et juleeventyr” af Charles Dickens – jul uden denne Dickens-klassiker er ikke en rigtig jul.
Alexa, spil “What If” af Kate Winslet.

